Hvad kan en familierådgiver hjælpe med?

At være en familie kræver hårdt arbejde, både for børn og voksne. Og det er ikke ualmindeligt, at man kan opleve konflikter og udfordringer i hverdagen, hvor mange gøremål og rutiner præger hverdagen.

 

Mange forældre tænker sikkert, at disse udfordringer, der kan opstå omkring middagsbordet, ved badetid, puttetid eller i andre situationer, er helt normale – og det er de også. Men man kan altid gøre noget for at ændre og undgå disse konflikter, og her kan en familierådgiver være en hjælpende hånd og guiden til, hvordan man bedst muligt håndterer disse konflikter.

 

Hvornår skal man gå til en familierådgiver?

Der er ikke et bestemt tidspunkt, hvor det er bedre end andre at gå til en familierådgiver. Mange familier vælger at tage kontakt, når konflikter fylder for meget i hverdagen eller visse tidspunkter simpelthen sidder som en frygt i forældre og børn. Rigtig mange oplever særligt konflikter om morgenen eller ved aftensmåltidet, hvor børnene kan være ekstra påvirket af, at de er trætte og sultne.

 

Her kan børnene være udadreagerende enten ved fysisk at slå og sparke eller ved at reagere kraftigt med gråd og modvilje overfor maden eller hele situationen. De fleste forældre kan sætte sig ind i, hvor stressende sådanne situationer kan være, og er dette noget, der præger familielivet hver aften eller morgen, kan det være svært at tro på, at måltidet kan være en hyggelig stund sammen fremfor en negativ og stressende situation for både forældre og barn.

 

Man kan altså ikke sige, at der er ét bestemt tidspunkt, hvor det er helt rigtig at gå til familierådgivning, da det bl.a. omhandler situationen, konflikten og forældrenes behov for evt. at forsøge med andre metoder først samt deres kendskab til familierådgivning.

 

Hvordan foregår familierådgivningen?

Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan den enkelte familierådgiver udfører rådgivningen. Der er dog som oftest tale om, at I som familie kontakter en rådgiver, hvorefter I har en kort telefonisk eller online samtale, hvor I lige mærker kemien mellem jer og rådgiver. Herefter vil mange familierådgivere foretrække, at den først session er uden børn, da det er her, at forældrene kan uddybe, hvori problemet opstår i hverdagen eller andre situationer.

 

Herefter kan forældrene og familierådgiveren sammen beslutte, hvorvidt det vil gavne sessionerne, at børnene deltager i efterfølgende rådgivninger. Måske kan det være nødvendigt, at familierådgiveren kommer hjem til jer og oplever konflikten, da det her er, at man ser eventuelle uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.

 

Når I har klarlagt, hvornår og hvorfor problemet opstår, vil familierådgiveren komme med konkrete eksempler og værktøjer, som I, som forældre, kan anvende, når konflikten opstår. Som oftest vil det være få ændringer, der kan gøre en rigtig stor forskel for jer som familie.

 

Som familie er det vigtigt, at I tør tage hånd om de konflikter, der sætter en stopper for de gode stunder, men derimod bliver situationer, som man frygter som familie. Dette kan en familierådgiver hjælpe jer med.

Comments are Closed

© 2024: Alenesammen.dk: Børn & Familie | KABBO Theme by: D5 Creation | Powered by: WordPress