Hvert år dør ca. 3.000 personer i Danmark af alkohol eller alkoholrelaterede sygdomme. Vores alkohol kultur i Danmark er meget bekymrende og de unge i Danmark, drikker ofte alt for tidligt og alt for meget. Det er dog ikke kun de unge der drikker for meget alkohol. Også hos de voksne er der et alt for stort forbrug af alkohol. Sundhedsstyrelsen anslår at tæt på 900.000 Danskere drikker mere end anbefalet og tæt på 600.000 Danskere har et skadeligt forbrug af alkohol. Når man først har fået et stort forbrug eller misbrug af alkohol, kan det for mange være umuligt selv at stoppe. Et alkoholproblem er ikke et personligt problem, det går ud over hele familien, nære relationer og arbejde. Hvis en i familien har et misbrug, er der behov for hjælp til hele familien.    Read More

At være en familie kræver hårdt arbejde, både for børn og voksne. Og det er ikke ualmindeligt, at man kan opleve konflikter og udfordringer i hverdagen, hvor mange gøremål og rutiner præger hverdagen.

Mange forældre tænker sikkert, at disse udfordringer, der kan opstå omkring middagsbordet, ved badetid, puttetid eller i andre situationer, er helt normale – og det er de også. Men man kan altid gøre noget for at ændre og undgå disse konflikter, og her kan en familierådgiver være en hjælpende hånd og guiden til, hvordan man bedst muligt håndterer disse konflikter.

Hvornår skal man gå til en familierådgiver?

Der er ikke et bestemt tidspunkt, hvor det er bedre end andre at gå til en familierådgiver. Mange familier vælger at tage kontakt, når konflikter fylder for meget i hverdagen eller visse tidspunkter simpelthen sidder som en frygt i forældre og børn. Rigtig mange oplever særligt konflikter om morgenen eller ved aftensmåltidet, hvor børnene kan være ekstra påvirket af, at de er trætte og sultne.

Her kan børnene være udadreagerende enten ved fysisk at slå og sparke eller ved at reagere kraftigt med gråd og modvilje overfor maden eller hele situationen. De fleste forældre kan sætte sig ind i, hvor stressende sådanne situationer kan være, og er dette noget, der præger familielivet hver aften eller morgen, kan det være svært at tro på, at måltidet kan være en hyggelig stund sammen fremfor en negativ og stressende situation for både forældre og barn.

Man kan altså ikke sige, at der er ét bestemt tidspunkt, hvor det er helt rigtig at gå til familierådgivning, da det bl.a. omhandler situationen, konflikten og forældrenes behov for evt. at forsøge med andre metoder først samt deres kendskab til familierådgivning.

Hvordan foregår familierådgivningen?

Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan den enkelte familierådgiver udfører rådgivningen. Der er dog som oftest tale om, at I som familie kontakter en rådgiver, hvorefter I har en kort telefonisk eller online samtale, hvor I lige mærker kemien mellem jer og rådgiver. Herefter vil mange familierådgivere foretrække, at den først session er uden børn, da det er her, at forældrene kan uddybe, hvori problemet opstår i hverdagen eller andre situationer.

Herefter kan forældrene og familierådgiveren sammen beslutte, hvorvidt det vil gavne sessionerne, at børnene deltager i efterfølgende rådgivninger. Måske kan det være nødvendigt, at familierådgiveren kommer hjem til jer og oplever konflikten, da det her er, at man ser eventuelle uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.

Når I har klarlagt, hvornår og hvorfor problemet opstår, vil familierådgiveren komme med konkrete eksempler og værktøjer, som I, som forældre, kan anvende, når konflikten opstår. Som oftest vil det være få ændringer, der kan gøre en rigtig stor forskel for jer som familie.

Som familie er det vigtigt, at I tør tage hånd om de konflikter, der sætter en stopper for de gode stunder, men derimod bliver situationer, som man frygter som familie. Dette kan en familierådgiver hjælpe jer med.

Det kan være et mareridt scenarie at skulle udøve livsreddende førstehjælp til sit eget barn, men det er derfor endnu mere vigtigt at vide hvad man skal gøre for at kunne gøre det korrekt. Børn har tendenser til at udsætte sig selv for situationer, som ikke just er sikre. Om det er at sluge perler eller falde ned af rutsjebanen, så er det vigtigt at de er omgivet af personer, som kan yde førstehjælp til børn. Read More

Midt i Aabenraa’s hyggelige by, som ligger tæt på den tyske grænse befinder et lille krisecenter sig. På dette krisecenter hjælper de voldsudsatte kvinder og børn med, at komme videre og få sig et bedre liv. På matriklen har man mulighed for at blive indlogeret og være beboer på krisecenteret, hvor man her får den helt rigtige hjælp og støtte til at komme ud af den krisesituation, som man befinder sig i. Krisecenteret har faciliteter og muligheden for at have børn boende også, her er ligeledes hjælp til børnene at hente på stedet. På Aabenraa Krisecenter møder de børnene med åbenhed, interesse og anerkendelse. Vi understøtter dem i deres oplevelser, sorg, forvirring og reaktioner. Deres pædagog samarbejder med moren omkring familiens trivsel, og med respekt for mor/barn relationer og dynamikker. Fag personalet tager udgangspunkt i den enkelte kvinde og deres barn/børns behov. Read More

En lang række studier, hvor der er stor fokus på familiens fysiske trivsel indikerer, at det er forældrenes tilgange og rutiner til måltider i hjemmet, der kan udgøre en risiko og/eller beskyttelsesfaktor for barnets sundhed. Dette kan blandt andet afspejle sig i barnets vægt og spisevaner. Gennem forskningen kan vi se at det peger imod at det går i retning af at forældre og børns aktivitetsniveau styrker barnets fysiske sundhed, og at der ikke er en negativ sammenhæng mellem børns skærmtid og børns fysiske og kognitive udvikling. Det viser sig at børn har gavn af rollemodeller, som introducerer gode madvaner til barnet fra en ung alder af. Studier viser at børn i alderen 0-3 år er mindre kræsne, har en mindre tendens til at overspise, og har et større indtag af næringsholdig mad, når der har været en række rutiner omkring måltidet fra barnsben af, heriblandt rutiner såsom, at spise sammen uden fjernsyn eller andre elektroniske apparater, at forældre er til stede og indgår i dialog med barnet, og at forældre serverer og lærer barnet om sunde mad- og dessertportioner. Ud over dette kan barnets generelle adgang til mad også have stor betydning for barnets udvikling. Hvis et barn oplever at der er adgang til næringsholdig mad, kan man undgå at barnet får en usikker relation til mad, som ofte er forbundet med en svagere kognitiv socioemotionel udvikling hos barnet.

Når et barn skal smage på en madvare gentagne gange før barnet kan lide madvaren, kan det her være en mulighed for den voksne at benytte sig af belønnings- og anerkendelsesstrategier overfor barnet. Disse strategier indebærer at forældre giver en belønning når barnet spiser den mad der bliver serveret.

Når man går igennem flere studier hvori rollemodeller indgår som et virkemiddel og kerneelement, viser det sig at indsatser som er særlig rettet mod børns madvaner virker. Børn skal smage på maden gentagne gange før de kan vurdere om de kan lide den, og det er en helt normal misforståelse, at børn ikke kan lide maden, fordi de laver grimasser, eller på anden måde viser afsky i deres ansigt. Dette er faktisk fordi at det er nyt, og de ikke er blevet vant til det endnu. Den bedste løsning er at blive ved med at servere den nye mad for barnet, indtil de vænner sig til den nye madvare. Her kan forældre og andre voksne i barnets liv agere som rollemodeller, og selv blive ved med at smage på den forskellige mad, og derved vise barnet at det ikke er farligt, men en god ting at smage på forskellige madvarer.

Et godt råd er også at have barnet med i køkkenet, så de kan få lov til at føle og røre ved maden og være med i processen til at skabe en ret. Her er det vigtigt at lære barnet at bruge sikre redskaber, så de også får et sundt forhold til de fysiske rammer i et køkken. Her kan man f.eks. bruge skridsikre skåle og børnevenlige knive, som barnet med fordel kan bruge.

Hvis der er noget du skal tage med fra dette indlæg, så er det at et barn lærer meget tidligt om mad og køkken er et sikkert sted at eksperimentere, og det vil barnet tage med sig resten af livet.

Mange danske børnefamilier har opdaget de sidste år, at man faktisk ikke behøves rejse syd for Tyskland, for at finde gode ferie oplevelser, man kan nyde sammen. Lige uden for bygrænserne herhjemme, gemmer sig et væld af gode naturoplevelser, som hele familien vil elske. Og fordi Danmark er så nemt og sikkert et land at være på ferie i, er det bare om at komme afsted ud og nyde naturen sammen med familie, enten på små korte weekendture, eller en hel uge eller 14 dage. Read More

I coronatiden var der ikke grænser for vores gode intentioner i forhold til vores børn. Men nu hvor hverdagen har sat ind, er det for mange som-så med hvad der faktisk sker på undervisnings- og indlæringsfronten derhjemme. Men det kan der let gøres noget ved. Read More

Det er næsten en historie taget ud af bøgerne. Lav et godt produkt, sælg det på Instagram og byg en forretning på det. Sådan var tilfældet også for Emilie Konge og her kun 7 år efter, er Konges Sløjd et af de hotteste brands hos småbørnsfamilier. Read More

Hvis du har børn, som der godt kan lide at bruge tid på deres iPad, så kan det være, at du også skal sørge for, at sikkerheden er i orden, mens de sidder med deres iPad. iPadden er for mange forældre et fantastisk middel, hvis man gerne vil have lidt tid for sig selv. Men hvis man ikke holder øje med barnet, men det sidder med sin iPad, så er det endnu mere vigtigt, at man har et børnevenligt cover. Read More

Det er fedt at bruge tid sammen som familie. Det behøver hverken være dyrt eller besværligt at foretage sig aktiviteter, som hele familien er vilde med.

I kan eksempelvis tage på tur med overnatning udendørs. Det kan enten være i et shelter, som de fleste steder kan tilgås gratis, eller i telt. Det kan sagtens være en aktivitet for hele familien, selv med yngre børn. Read More