En lang række studier, hvor der er stor fokus på familiens fysiske trivsel indikerer, at det er forældrenes tilgange og rutiner til måltider i hjemmet, der kan udgøre en risiko og/eller beskyttelsesfaktor for barnets sundhed. Dette kan blandt andet afspejle sig i barnets vægt og spisevaner. Gennem forskningen kan vi se at det peger imod at det går i retning af at forældre og børns aktivitetsniveau styrker barnets fysiske sundhed, og at der ikke er en negativ sammenhæng mellem børns skærmtid og børns fysiske og kognitive udvikling. Det viser sig at børn har gavn af rollemodeller, som introducerer gode madvaner til barnet fra en ung alder af. Studier viser at børn i alderen 0-3 år er mindre kræsne, har en mindre tendens til at overspise, og har et større indtag af næringsholdig mad, når der har været en række rutiner omkring måltidet fra barnsben af, heriblandt rutiner såsom, at spise sammen uden fjernsyn eller andre elektroniske apparater, at forældre er til stede og indgår i dialog med barnet, og at forældre serverer og lærer barnet om sunde mad- og dessertportioner. Ud over dette kan barnets generelle adgang til mad også have stor betydning for barnets udvikling. Hvis et barn oplever at der er adgang til næringsholdig mad, kan man undgå at barnet får en usikker relation til mad, som ofte er forbundet med en svagere kognitiv socioemotionel udvikling hos barnet.

Når et barn skal smage på en madvare gentagne gange før barnet kan lide madvaren, kan det her være en mulighed for den voksne at benytte sig af belønnings- og anerkendelsesstrategier overfor barnet. Disse strategier indebærer at forældre giver en belønning når barnet spiser den mad der bliver serveret.

Når man går igennem flere studier hvori rollemodeller indgår som et virkemiddel og kerneelement, viser det sig at indsatser som er særlig rettet mod børns madvaner virker. Børn skal smage på maden gentagne gange før de kan vurdere om de kan lide den, og det er en helt normal misforståelse, at børn ikke kan lide maden, fordi de laver grimasser, eller på anden måde viser afsky i deres ansigt. Dette er faktisk fordi at det er nyt, og de ikke er blevet vant til det endnu. Den bedste løsning er at blive ved med at servere den nye mad for barnet, indtil de vænner sig til den nye madvare. Her kan forældre og andre voksne i barnets liv agere som rollemodeller, og selv blive ved med at smage på den forskellige mad, og derved vise barnet at det ikke er farligt, men en god ting at smage på forskellige madvarer.

Et godt råd er også at have barnet med i køkkenet, så de kan få lov til at føle og røre ved maden og være med i processen til at skabe en ret. Her er det vigtigt at lære barnet at bruge sikre redskaber, så de også får et sundt forhold til de fysiske rammer i et køkken. Her kan man f.eks. bruge skridsikre skåle og børnevenlige knive, som barnet med fordel kan bruge.

Hvis der er noget du skal tage med fra dette indlæg, så er det at et barn lærer meget tidligt om mad og køkken er et sikkert sted at eksperimentere, og det vil barnet tage med sig resten af livet.