Typiske fejl du begår, når du skal indrette din stue
Hvis din stue trænger til en makeover, så er der nogle ting, du helst skal undgå, når det kommer til indretningen af din stue. Du kan risikere, at din stue bliver for forvirrende at kigge på eller svært at komme rundt i. Derfor er der nogle ting, der er gode at skrive sig bag øret, når det kommer til indretningen af en af de vigtigste rum i dit hjem, nemlig stuen.
Hvis du vil vide, hvad du helst skal undgå i din stue, så har vi fundet tre typiske fejl frem, så du undgår at begå dem, når du skal i gang med at indrette din stue. Hvis dette lyder som noget for dig, så kan du læse mere herunder.
Du glemmer planlægningen
Du tænker sikkert, at du har fint styr på, hvordan din nye stue skal indrettes. Du skal dog både huske at medtænke lys, pladsforhold, farvesammensætning og funktionaliteten i stuen. Det er selvfølgelig individuelt, hvad vi hver især foretrækker. Det er dog altid en god ide at lave en plan over indretningen af din stue, så du kan få et ordentligt overblik over, hvordan din nye stue vil komme til at se ud. Du skal tegne alle nye møbler ind, som du har tænkt dig at købe, og gerne med mål. Du kan også prøve at lave flere udgaver, hvor du indtænker de forskellige aspekter.
Du glemmer pladsen ved indgangen
I sammenhæng med planlægningen kan du nemt komme til at begå endnu flere fejl. Hvis du ikke har planlagt indretningen godt nok, kan du måske ende med for lidt plads i forhold til mængden af møbler. Du vil selvfølgelig gerne have plads til så mange ting som muligt i stuen, men husk planlægningen. Især omkring indgangen til stuen, skal du ikke stille for mange møbler. Det kan være at du havde tænkt dig at stille din sofa ved væggen nær indgangen, men når du har fået det gjort, kan man risikere at gå ind i den. Det bliver også hurtigt irriterende, hvis man skal bevæge sig rundt i stuen, som var det en forhindringsbane.
Du stiller møblerne for tæt sammen
En fejl vi alle kan begå, er at stille møblerne for tæt sammen, og op ad væggene. Måske tænker du ikke, at det er noget problem at have møblerne stående op ad væggene, men dine møbler har brug for luft. Det kan både have indflydelse på selve møblet, men din stue kan også komme til at se klodset ud, hvis der er for meget plads i midten på grund af at alle dine møbler står op ad væggene. Hav gerne lidt luft mellem væggene og dine møbler, så der kommer mere sammenhæng mellem møblerne, men ikke for tæt.
Comments are Closed