Børnefamiliernes nye ynglingsbrand

Det er næsten en historie taget ud af bøgerne. Lav et godt produkt, sælg det på Instagram og byg en forretning på det. Sådan var tilfældet også for Emilie Konge og her kun 7 år efter, er Konges Sløjd et af de hotteste brands hos småbørnsfamilier.

 

Som kun 24 årig begyndte Emilie at lave sengerande og pusletasker på sin symaskine. Det gjorde hun rigtigt godt og ret hurtigt begyndte hendes Instagram-profil at tage fart. Det er faktisk sket for en del, men meget få lykkes med at tage springet til en rigtig forretning. Der findes ikke mange kvinder på barsel, som ikke har overvejet at sælge børnetøj, men Emilie var en af dem som gjorde noget ved det.

 

Der er ingen tvivl om at Konges Sløjd har ramt en stil som taler lige til målgruppen. Det er sødt og klassisk, men i de flotteste mønstre og i en lækker metervare. Idéen er egentligt ret simpelt. Lav noget lækkert og hold det på en god pris. Der er rigtig mange der har prøvet, men det er som om at Emilie, lige rammer de sidste procenter, som gør at valget tipper til hendes fordel.

 

I dag spænder deres kollektion fra tøj, til bæreseler, puslepuder, sengerande og meget meget andet. Det er faktisk ret imponerende hvor mange produkter der bliver udviklet og solgt. Men det kan også hænge sammen med at alt bliver lavet i mindre produktioner, så udvalget kan være bredere.

 

Fra spisebordet til hele verden

Der var mange små kampe for at få brandet ud på hylderne. En af dem var at sende et brev ud til alle potentielle forhandlere i Danmark. Kun en enkelt lille butik gjorde noget ved det. Men pludselig fik andre øjnene op for mærket, kvaliteten og den klassiske afdæmpede stil. Og så stod forhandlerne i kø.

 

En af dem der forhandler Konges Sløjd er Molly&My

 

I dag er listen af forhandlere lang og der bliver solgt rigtigt meget, af den fantastiske kollektion, som spænder fra børnetøj, til børneværelset og spisegrej. I 2020 er salget nærmest eksploderet og udviklingen af nye produkter har for alvor taget fart.

 

Det bliver spændende at følge udviklingen i det nye brand, for der er ingen tvivl om at de har stilen og kvaliteten med sig. Men hvad nye produktserier og typer kommer til at være, ved nok kun de. Man kan håbe på at udlandet kommer til at tage lige så godt imod Konges Sløjd som Danmark har gjort. For så har vi en ny stor eksportsucces.

Comments are Closed

© 2024: Alenesammen.dk: Børn & Familie | KABBO Theme by: D5 Creation | Powered by: WordPress