Tag familien med på udendørs overnatning

Det er fedt at bruge tid sammen som familie. Det behøver hverken være dyrt eller besværligt at foretage sig aktiviteter, som hele familien er vilde med.

I kan eksempelvis tage på tur med overnatning udendørs. Det kan enten være i et shelter, som de fleste steder kan tilgås gratis, eller i telt. Det kan sagtens være en aktivitet for hele familien, selv med yngre børn.

 

I kan komme godt fra start ved at pakke det rette udstyr, så det ikke er det praktiske, som skal spænde ben for en dejlig tur. Hvis I vælger at sove i shelter, skal I medbringe liggeunderlag, sovepose, tøj til at sove i (tilpasset årstiden), overtøj, toiletsager og ting til madlavning. Det er også en god idé at medbringe et førstehjælpskit, snacks og eventuelt nogle spil til hyggelige stunder. Pak det gode humør og de gode snacks, og drag ud i vores skønne, danske natur.

 

Der er et utal af aktiviteter, I kan foretage jer udendørs. Brug for eksempel skoven, og gør det til en fælles aktivitet at kløve brænde. Når det bliver aften, kan I lave bål, hvor I kan lave mad. Sæt jer godt til rette, mens I lader jer lune af bålets varme og deler gode historier med hinanden. Det er en ekstra bonus for den fælles oplevelse, at naturen giver jer uforstyrret samvær.

 

Brug naturen hele året

 

Det er videnskabeligt bevist, at ophold i naturen har en positiv indvirkning på dig. Der er dog mange mennesker, som tænker, at man kun kan overnatten udendørs i årets varmere måneder. Det er dog ikke tilfældet. Det er muligt at overnatte udendørs hele året. Der er naturligvis flere elementer, I skal være opmærksomme på, hvis I vil sove udendørs om vinteren. Det gælder særligt familiens yngste medlemmer, da mindre børn ikke selv regulerer kropsvarme, som voksne gør.

 

Vil I gerne overnatte udendørs i koldt vejr, er et isoleret liggeunderlag en god idé. Når du skal finde et isoleret liggeunderlag, skal du kigge på underlagets R-værdi, som angiver, hvor god det er til at isolere. Det er derudover vigtigt at skabe et sovesystem, som holder dig varm hele natten igennem. Sovesystemet består af liggeunderlag, sovepose og påklædning. Det er vigtigt at vælge en sovepose, som kan klare lave temperaturer – kig her på soveposens komforttemperatur. Derudover skal du vælge tøj, som isolerer og regulerer din kropsvarme. Her kan uld og fleece anbefales.

 

 

 

Comments are Closed

© 2024: Alenesammen.dk: Børn & Familie | KABBO Theme by: D5 Creation | Powered by: WordPress