Find den rette solbeskyttelse til småbørn
Sommeren er en tid, hvor man gerne vil nyde solen og det gode vejr – store som små. Men når man har småbørn og babyer, kan der være mange ting at tage højde for, når man skal blive sommerklar. I denne artikel vil vi give nogle gode råd til, hvordan i kan blive sommerklar derhjemme, så alle kan nyde den varme årstid på en sikker og behagelig måde.
Hvilken type solbeskyttelse skal man kigge efter?
Solbeskyttelse er særlig vigtigt for babyer og småbørn, da deres hud er mere følsom og sårbar over for solens stråler. Derfor er det vigtigt at tænke på solhatte, solcreme og skygge, når man planlægger en dag i solen. Vi ved, at det kan være svært at vælge den rette solhat til babyer og småbørn, der både beskytter og er komfortabel at have på. Derfor har vi lavet en række forslag til, hvad man kan kigge efter, når man skal finde en god solhat:
- UV-beskyttelse: Solhatte bør have en god faktor for UV-beskyttelse, da beskyttelse for solen er det vigtigste formål med en solhat.
- Materiale: Solhatte til babyer og småbørn bør være lavet af et let og åndbart materiale, der er behageligt at have på, og ikke irriterer huden.
- Pasform: Solhatte bør passe godt til barnets hoved og ikke være for stramme eller løse, da det kan være ubehageligt og irritere, eller den kan miste formålet.
Da de fleste børn opholder sig meget ude, er det en god ide at bruge lidt tid på, at finde den helt rigtige solhat, som både er beskyttende, men som barnet også gider at have på.
Brug også andre former for solbeskyttelse
Solhatten bør sidde godt fast på hovedet og dække både ansigt, nakke og ører. Det er også en god idé at kombinere solhatten med solcreme. Undgå gerne at være ude i solen med dit barn midt på dagen, hvor solens stråler er stærkest.
En parasol eller en skygget plads kan være en god måde at beskytte sig mod solen, samtidig med, at man kan nyde det gode vejr.
Vælg behageligt og åndbart tøj
Når det kommer til at klæde dit barn på til sommeren, er det vigtigt at tænke på materialer, der er behagelige og åndbare, så dit barn ikke bliver for varmt og utilpas. Bomuld er eksempelvis et godt valg, da det er let og luftigt, men der findes også andre materialer, der kan være gode til sommertøj.
Det kan være en fordel at vælge tøj i lyse farver, da mørkere tøj absorbere varmen. Gå gerne efter tøj, der er nemt at bevæge sig i, og ikke sidder for stramt.
Der er mange ting, man kan tage højde for, når man skal blive klar til sommeren. Ovenstående er dog noget af det, som er særligt vigtigt. En god omgang solbeskyttelse samt behageligt tøj, vil gøre både forældre og børn glade og tilfredse i solen.
Comments are Closed