Gør dine børns garderobe mere miljøvenlig
Klima og miljø er nogle af nutidens helt store debatemner, og vi ved alle, at man bør gøre en indsats. Udover at sortere affald, flyve mindre og spise mindre kød er der også meget du kan gøre i forhold til valg af tøj. Det gælder også i dine børns garderobe. Børn vokser hurtigt, og det er derfor også nødvendigt at købe nyt tøj oftere. Det kan dog være svært at gennemskue, hvad man egentlig kan gøre og derfor har vi her samlet nogle gode råd.
Kig efter miljømærker og GOTS certificeringen
Når du skal på jagt efter nyt tøj til dine børn, er det en god ide at gå efter miljømærkninger. Der findes flere forskellige af slagsen, og de dækker også over noget forskellige. De fleste kender nok til Svanemærket, som er det nordiske miljømærke, men udover det findes der også Blomsten, som er EU’s miljømærke og Oeko-Tex.
Det klart bedste mærke du kan gå efter er dog GOTS, som er et globalt miljømærke med utroligt høje standarder. Det er dermed et mærke, der er rigtig svært at opnå. Udover at det stiller høje krav til miljøet, har det også høje standarder til social ansvarlighed.
Der findes flere virksomheder, hvor du kan finde miljømærket børnetøj, og en af dem er By Green Cotton som forhandler et stort udvalg af gots certificeret tøj til børn.
Benyt dig af genbrug
En anden måde at tage hensyn til miljøet på, er ved at benytte sig mere af genbrug. Der findes nemlig en masse lækre fund i diverse genbrugsforretninger – også til børn. Det kan være alt lige fra tøj og sko til legetøj. Udover at finde skønne ting til dit barn, kan du også bruge genbrug til selv at sælge ud af dine børns gamle ting, i stedet for at smide det ud.
Der vil sikkert være noget tøj, som dit barn næsten aldrig har gået i og nu er vokset ud af. Det er et langt bedre alternativ enten at sælge det eller give det væk, end at smide det ud.
Det er ikke kun miljøet du tager højde for med genbrug, men også din pengepung. Der er nemlig mange penge at spare ved at finde tøjet second hand.
Fiks tøjet selv
Når børn leger og tumler rundt, kan det godt gå udover tøjet. Er der kommet et lille hul eller er der en syning der er gået op, er det relativt simpelt at fikse det med nål og tråd. Det kræver ikke de vilde evner, og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du.
Tøjet har garanteret stadig en masse levetid i sig endnu, så det er ærgerligt at kassere det, hvis det kan fikses.
Comments are Closed