Efterskolen hvor leg er vejen frem til læring
Er du ung og klar på nye udfordringer, oplevelser og en større selvstændighed, så kan efterskole være lige noget for dig. Der findes efterskole i næsten hele landet, og der findes helt sikkert en, der passer til dig. Der findes efterskoler til enhver sjæl, enhver hobby og enhver interesse.På efterskolen Play er der linjer for den sportsglade, den musikglade, dansemusen og så er der en noget mere unik linje til dig med gode idéer, som elsker at gøre dem til virkelighed gennem kreativiteten eller leg.
Blev du aldrig færdig med at lege – så frygt ej
Kan du huske, omkring fjerde eller femte klasse, da du begyndte at miste interessen for at lege? – Nej, du leger stadigvæk? Jamen så er det jo, fordi du kun lige er begyndt.
På Efterskolen PLAYs design og konstruktions linje bliver du ikke færdig med at lege lige foreløbigt. Linjen er til dig, som elsker at lade dig inspirere af alt omkring dig, dig der arbejder undersøgende og kreativt, dig der ikke lader dig skræmme af nye løsningener, at fejle og prøve igen eller af at arbejde kreativt og legende.
Noget af det du får lov at prøve kræfter med på Plays design og konstruktionslinje er b.la. at skabe nye spil, legetøj og andre produkter til alle aldersgrupper. Desuden kommer du ud i virksomheder og institutioner for at blive inspireret til design og oplevelser. Disse design har du rig mulighed for at tage med tilbage på skolen, for derefter at udvikle på det, i efterskolens helt eget PLAY LAB, hvor der bliver designet og konstrueret. Skolens PLAY LAB kan du også arbejde i efter undervisningstimerne, hvor du kan arbejde på dit skoleprojekt eller et helt nyt projekt.
Hvad du bliver undervist i
Du får et efterskoleophold, hvor du har rig mulighed for at udforske dine interesse indenfor design og konstruktion. Du får dine hænder “beskidte”, fordi du kommer til at idéudvikle og være innovativ i det projektorienteret hovedforløb, der leder dig igennem alle faser i designprocessen. Det er under dette forløb, at du kommer til at arbejde i PLAY LAB med dit helt eget Play Projekt. Der er dedikeret timer til fordybelse i slutningen af efterskoleåret, hvor du kan fordybe dig i dit drømmeprojekt – og bare rolig, du skal ikke til eksamen i dette. Udover dette forløb bliver du også undervist i grundlæggende designskills, så du har kundskaberne til at designe, hvad som helst og blive lige dén designer du drømmer om.
Allerede nu kan du også begynde at drømme om den udlandsstudietur I skal på. Her har du nemlig også noget at skulle have sagt. Destinationen vælger I nemlig i fællesskab, så du kan godt glæde dig til et godt/flere gode år på efterskolen PLAYs design og konstruktionslinje.
Comments are Closed