Når et barn flytter ind på et krisecenter sammen med sin mor, er det ofte kulminationen på en længere periode med vold, utryghed og ustabilitet i hjemmet. Krisecentre i Danmark tilbyder ikke kun beskyttelse for kvinder, men spiller også en afgørende rolle i at støtte og beskytte de børn, som følger med. På Stjernely Krisecenter er der særligt fokus på børnenes trivsel og mulighed for at bearbejde deres oplevelser i trygge rammer.

Børn er medofre i voldsramte hjem

Mange børn, der ankommer til krisecentre, har levet i hjem med fysisk eller psykisk vold – enten som direkte ofre eller som vidner. Selvom volden ikke er rettet direkte mod barnet, påvirker det deres udvikling, tryghed og følelsesmæssige stabilitet. Ifølge tal fra Socialstyrelsen har op mod 33.000 børn årligt været vidne til vold i hjemmet, og forskning peger på, at denne gruppe er i øget risiko for selv at udvikle traumer, angst og problemer med tillid til voksne.

Krisecentrene tilbyder derfor ikke kun fysisk sikkerhed, men også pædagogisk og psykologisk støtte, så børnene kan få hjælp til at sætte ord på deres oplevelser og skabe en ny hverdag fri for vold og frygt.

En tryg hverdag og struktur for barnet

Et vigtigt element i at hjælpe børnene på krisecenter er at skabe så meget normalitet og struktur som muligt. Det indebærer blandt andet adgang til skole og daginstitutioner, mulighed for at lege og danne relationer, og trygge voksne, som møder barnet med forståelse og ro.

På moderne krisecentre som Stjernely er der ofte ansat børnefaglige medarbejdere, som arbejder målrettet med barnets trivsel. Det kan være samtaleforløb, legeterapi eller pædagogisk støtte, der har til formål at bearbejde traumer og styrke barnets modstandskraft.

Strukturen på krisecentret hjælper barnet med at genskabe en forudsigelig hverdag – noget der ofte har manglet i det tidligere hjemmemiljø.

Samarbejde med skoler og myndigheder

For at sikre barnets udvikling og trivsel, samarbejder krisecentrene ofte med relevante myndigheder som kommunen, skolen og sundhedssystemet. Det er afgørende, at overgangen fra krisecenter til en ny bolig eller plejefamilie sker med fokus på stabilitet og kontinuitet for barnet.

Skoler og institutioner informeres i nødvendigt omfang, og der laves handleplaner, som tilpasses barnets behov. For børn, der har oplevet vold, er det vigtigt at omgivelserne er informerede og kan støtte barnet gennem de udfordringer, der måtte komme – både fagligt og socialt.

Børns rettigheder og inddragelse i beslutninger

Selvom det ofte er morens beslutning at søge hjælp på et krisecenter, er det vigtigt, at børnene bliver hørt og inddraget i relevante beslutninger. FN’s Børnekonvention understreger børns ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem, og det er et princip, der bliver taget alvorligt på mange danske krisecentre.

Børnesamtaler og løbende dialog med barnet giver mulighed for at forstå deres perspektiv og justere hjælpen derefter. Barnet får ikke alene en stemme, men bliver også mødt som et individ med egne oplevelser og følelser – uafhængigt af forældrenes situation.

Vigtigheden af specialiseret støtte

Det kræver særlig faglighed og erfaring at arbejde med børn, som har været udsat for vold eller omsorgssvigt. Derfor er det vigtigt, at krisecentre har adgang til børnefaglige eksperter – herunder psykologer, socialrådgivere og pædagoger – der kan vurdere barnets behov og igangsætte den rette støtteindsats.

Børn har brug for mere end bare fysisk sikkerhed. De har brug for at forstå, at volden ikke var deres skyld, at de bliver hørt og taget alvorligt, og at der er håb for en fremtid uden frygt. Med den rette støtte kan børn på krisecenter komme videre i livet med styrkede ressourcer og troen på egne evner.