Grøn energi redder ikke familierne nu

Som familie med børn er der mange bolde i luften på én gang. Derfor render man nogle gange stærkt. Siden krigen brød ud i Ukraine, er priser steget og inflationen rammer mange børnefamilier hårdt. For boldene i luften bliver endnu sværere at gribe, når der er økonomisk pres. Alt babytøjet, der er smurt ind i det ene og det andet, skal stadig vaskes, men priserne for tøjvask stiger så voldsomt, at flere familier må udsætte det til allersidste bodystocking er beskidt. Samtidig er der mange munde at fodre og madpakkerne smører ikke sig selv. Så de mange bolde bliver fordoblet, og presset stiger. Men hvordan skal man, som børnefamilie mindske sine udgifter?

 

Staten prøver at hjælpe

Staten prøver at gøre, hvad de kan for at hjælpe. Men i virkeligheden har de ikke mange skruer at skrue på. For selvom de uddeler checks til højre og venstre, er dette kun et quickfix, og i næste måned er problemet det samme. I stedet forsøger de at tænke langsigtet. De vil på sigt være uafhængig af den russiske gas. Det vil de gøre ved at udvide, så vi i Danmark selv producerer mere grøn energi. Danmark er nemlig en af de førende lande, indenfor produktionen af grøn energi. Vi har i lang tid været tæt på verdensmester i produktionen af vindmøller, og vi tænker generelt meget på bæredygtighed. Men udfordringen med statens forsøg på at skaffe mere grøn energi er, at den ikke hjælper de pressede børnefamilier nu. Familierne er nemlig presset på deres økonomi i dette øjeblik, og et ønske om mere grøn energi i fremtiden, gør altså ikke den mindste forskel for dem. På trods af at mange børnefamilier er presset, begynder flere private at investere i grøn energi til hjemmet. Det gør de i form at solcelletag. Ved at anlægge solcelletag på deres eget hjem, kan de skaffe en del grøn energi til at sænke deres omkostninger på strøm. Men udfordringen er igen, at det kun er de mest velstillede familier, der kan lave denne investering, fordi den netop kræver en del penge. De familier, som er mest økonomisk pressede, kan altså ikke smide en stor slat penge for grøn energi på tagpladerne, og så er deres hverdagsøkonomi bare på plads. Selvom de ville have nedsat de månedlige omkostninger på strøm, vil de så i stedet side med en gæld på deres solcelletag, som også vil være vanskelig at betale af.

Alt dette er grunden til, at mange familier ikke kan se nogen god vej ud af denne krise. Selvom grøn energi på sigt vil gøre en forskel, kan det ikke hjælpe dem i det rod, som de står i nu. De må derfor bare spare på strømmen, og håbe på bedre tider.

 

Comments are Closed

© 2024: Alenesammen.dk: Børn & Familie | KABBO Theme by: D5 Creation | Powered by: WordPress