På bagsædet af bilen

Der er ikke noget så godt, som en dejlig familietur ud i det danske vinterland, men det kræver naturligvis en bil og en, som du kan være sikker på at åbne. Det sker alt for ofte, at familier er ude på en skovtur og nyde den friske luft, og når de så kommer tilbage, så er nøglen stadig i bilen. Hvis det sker, så kræver det naturligvis en låsesmed bil, men man vil jo helst undgå det, især når der er børn med på turen.

 

Børn i bilen

Der er mange ting at tage hensyn til, når man kører en tur men børn i bilen. Hvis de er helt små, kræver det børnesæder af forskellige slags og type, når de er lidt ældre, kræver det en iPad med rigelige mængder strøm, og når de så er lidt ældre igen, så kræver det overtagelsesevner i international klasse for, at de overhovedet gider at lægge Instagram og komme med på turen. Når I så er på denne tur, så skal den naturligvis også være en fornøjelig en af slagsen, og alle skal underholdes undervejs, indtil I er fremme ved jeres destination, og til dette er der heldigvis forskellige lege, man kan komme i gang med.

 

Den første jeg kan anbefale er, hvad jeg altid har kaldt for navnelegen. En siger et navn på en kendt person, og den næste skal så sige et navn, hvor fornavnet starter med samme bogstav som efternavnet i den forrige person. Hvis jeg for eksempel siger Michael Jackson, så kan den næste så sige Jakob Ellemann og så fortsætter den derfra. Hvis man ikke kan sige noget inden for rimelig tid eller siger et navn, der er sagt, så er man ude, og det kan naturligvis gøres sværere ved, at man kun må sige skuespillere, atleter, musikere, eller noget helt fjerde.

 

En anden er associationslegen, hvor man skal sige et ord, der passer sammen med ordet før. Så hvis det første ord er is, så kan det næste være chokolade, det næste være kage og så videre. Samme regler er gældende, så hvis man ikke kan komme på noget eller siger noget, der er sagt, så er det game over. På denne måde kan man bruge timevis på øde landeveje eller i motorvejskøer, uden at der er brok fra bagsædet.

 

 

Husk strøm på jeres devices

Det er altid godt selv at kunne lave underholdningen, men nogle gange fungerer det altså bare bedre med en telefon og en tablet. Lydbøger, YouTube, små spil, der er heldigvis mange ting, som kan bruges i dag for at få tiden til at gå lidt hurtigere på bagsædet. En opladet telefon er nu også vigtig for forsædet, så man ikke skal nøjes med P4 hele dagen men selv kan styre musikken, og så handler det ellers bare om for Guds skyld ikke at låse sig ude af bilen, og så er køreturen reddet.

Comments are Closed

© 2024: Alenesammen.dk: Børn & Familie | KABBO Theme by: D5 Creation | Powered by: WordPress